Menu
Chancen for at du har hørt om tandsygdommen parodontose er stor. Har du ikke oplevet den på egen krop har du nok hørt om andres kamp mod ”de løse tænders sygdom”, som parodontosen også kaldes.
Nogle har lettere ved at få paradentose end andre. Men selve kimen til problemet er det samme. Nemlig de belægninger og bakterier der samler sig i munden og sætter sig på og langs med tandkødet.
Bliver belægningerne ikke fjernet – enten af dig selv eller af os – kan de starte en tandkødsbetændelse ved at trænge ned i tandkødslommen. Betændelsestilstanden kan hen ad vejen udvikle sig til paradentose, hvis du ikke får den behandlet.
“Når du besøger os er den vigtigste
her på klinikken, dig!“
Helle Brandt, tandlæge
Så er du altid velkommen til at kontakte os på telefon eller mail. Ellers har vi prøvet at besvare nogle af de mest hyppige spørgsmål nedenfor.
Parodontose kommer snigende med tiden, så mange af os ved faktisk ikke, at vi har parodontose før problemerne er meget fremskredne. Her kan tænderne begynde at føles løse eller endog begynde at falde ud.
Vi kan måle os frem for at opdage eventuelle parodontosesymptomer. Her undersøger vi typisk dybden på dine tandkødslommer. Vi kan også tage røntgenfotos, som afslører et eventuelt svind af dine kæbeknogler, der er karakteristisk ved en parodontose.
En tommelfingerregel er at sunde tandkødslommer typisk er 0 – 3 mm dybe. Ved 3 – 5 mm dybde har du begyndende parodontose, mens 5 – 7 mm ses ved en moderat parodontose. Er dine tandkødslommer dybere end 7 mm er din parodontose alvorlig og fremskreden.
Paradentose gør dine tænder mere og mere løse. Det sker, da tandkødsbetændelsen ganske langsomt nedbryder knoglen og dermed det væv, der fastgør og støtter dine tænder. Efterhånden som paradentosen udvikler sig, forøges risikoen for, at tænder flytter og løsner sig så meget, at de til sidst falder ud.
Ja, det kan du. Enkelte mennesker er tillige disponerede for alvorlig parodontose på grund af sygdom og arvelige eller hormonelle faktorer. Sukkersyge er et eksempel herpå.
Den alvorligste form for parodontose oplever vi mellem tænderne og ved de bageste kindtænder, hvor det også er mest vanskeligt at fjerne belægninger ved brug af tandbørste og tandtråd.
Udover at overholde dine regelmæssige tandlægebesøg hos os, kan du faktisk selv være med til at undgå parodontose ved hyppig brug af tandtråd og tandbørstning efter måltiderne – og mindst to gange dagligt.
Du kan også selv være på vagt overfor sygdommen og dermed opdage den i tide, så den hurtigt kan komme under professionel behandling. Her er nogle symptomer på begyndende tandkødsbetændelse og parodontose:
Har vi fundet ud af, at du har parodontose, gør vi to ting. Vi behandler sygdommen, og instruerer dig i hvad du selv kan gøre mod problemet i form af bedre mundhygiejne med tandbørstning, massage af tandkødet og brug af tandtråd og/eller tandstikkere.
Vores parodontosebehandling indebærer, at dine tænder og tandkødslommer skal dybderenses for tandsten og skadelige belægninger. Både over og under tandkødsranden. Vi bruger ultralyd og håndinstrumenter til at dybderense tandkødslommerne.
Efter parodontosebehandlingen er det meget vigtigt, at holde tænderne så rene som overhovedet muligt. Vi instruerer dig i hvordan du gør det bedst.
Det korte svar er ja. Men det kræver en grundig og aktiv indsats både fra din egen side og fra tandlægens side.