​Holdninger

Som patient her på klinikken skal du føle dig godt behandlet. Både i og udenfor tandlægestolen. Vi har fokus på service og stræber efter at give dig en tryg og god oplevelse – ved hvert eneste besøg…

Tillid

Du bør kunne stole på din tandlæge og den rådgivning, du får på klinikken. Har du derfor valgt os som din tandlægeklinik, er det i vores optik en form for tillidserklæring. Når du på denne måde udviser os tillid, skal du naturligvis også kunne forvente den bedste behandling fra vores side. Det er vores holdning til at drive tandlægeklinik.

Behandling

Hos os går god behandling og service hånd i hånd. Vi mener nemlig ikke, at den gode behandling begrænser sig til den professionelle behandling af dine tænder du får mens du sidder i tandlægestolen. God behandling, som giver en god oplevelse, starter hos os fra det øjeblik du kontakter os. Du skal føle dig velkommen og i gode hænder. Det er vores målsætning.

Faglig stolthed

Der gemmer sig nok lidt af en stolt kunstnerisk håndværker i enhver tandlæge. I hvert fald i os. Vi brænder ganske enkelt for vores arbejde, som både skal være smukt at se på og af den bedst tænkelige kvalitet til prisen. Det er også vores erfaring at det giver tilfredse patienter – og dem samler vi på hos Tandlæge Helle Brandt i Lyngby.

Godt humør

Vi har den grundholdning, at det skal være en god oplevelse at komme på klinikken – både som medarbejder og som patient. Derfor vil du opleve dialog i øjenhøjde og en afslappet stemning når du besøger os. Er man i godt humør går alting lidt nemmere og bedre.

Godt kram og knowhow

Verden står ikke stille, og det gør udviklingen indenfor tandlægeudstyr bestemt heller ikke. Der forskes løbende i bedre udstyr – ligesom behandlingsmetoderne bliver bedre og bedre.

Skal vi kunne give dig den bedste behandling nu og fremover, er det vigtigt for os at være en del af denne udvikling. Derfor prioriterer vi moderne udstyr og efteruddannelser højt.

Denne holdning har to betydninger for dig. Den ene er, at du kan opleve vi på skift kan være kortvarigt væk fra klinikken. Den anden – og mere positive – er, at vi kan tilbyde dig den til enhver tid bedste behandling af dine tænder.

For os har det tillige en andet aspekt af mere psykologisk form. Det giver ganske enkelt en større arbejdsglæde og inspiration i det daglige arbejde, når vi anvender godt kram og løbende sørger for at genopfylde vores knowhow depoter.

Eremitageparken 363, st. B    /    2800 Lyngby    /    Tlf.: 45 87 10 20   /    E-mail: klinik@hellebrandt.dk    /    CVR: 29000441