​Tandlægeskræk

Tandlægeskræk burde egentlig hedde noget andet. Det er jo ikke nødvendigvis tandlægen man er bange for, men snarere tandlægens instrumenter, behandlingen og eventuelle smerter…

Det er langt fra sikkert, at tandpine og andre former for akutte tandproblemer kan få dig til at opsøge en tandlæge, hvis du er en af de mange, der lider af såkaldt tandlægeskræk. Men hvori består denne skræk for at komme til tandlæge, og kan man overhovedet komme den til livs.

Her på siden forsøger vi, at kaste lys over området. Men lider du selv af tandlægeskræk anbefaler vi at du får en indledende og uforpligtende snak med os, så du herefter kan vælge hvad du ønsker.

Hvad er tandlægeskræk?

Tandbehandlingsangst, populært kaldet tandlægeskræk eller tandlægeangst, fører i de alvorligste tilfælde til, at man helt undlader at komme til eftersyn og behandlinger hos sin tandlæge. Det betyder dermed også, at smerter og problemer med spisning får lov til at udvikle sig.

​Fortæl os hvis du har tandlægeskræk,
​så tager vi højde for det og skaber tryghed.

Helle

Forskellige former for tandlægeskræk

Tandlægeskræk kan forekomme i mere eller mindre udtalt grad og bunde i flere årsager.

Tandlægeskræk kan starte ved lidt ubehag og klamme håndflader når du sætter dig i tandlægestolen og eskalere til en egentlig fobi for overhovedet at træde indenfor på en tandlægeklinik.

Tandlægeskræk kan bunde i en lang række overvejelser og scenarier. Eksempelvis frygten for smerter, specielle instrumenter, lyde, lugte men også angsten for at miste overblik og kontrol i en given situation.

Nogle patienter kan ikke sætte ord på, hvad de egentlig er bange for ved et tandlægebesøg. Det er således ikke specifikke ting som udboring eller sprøjter de er bange for, men snarere hele situationen.

Facts om tandlægeskræk

Tandlægeskræk er betegnelse for at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Det er et udbredt fænomen, da ca. 40 % af os danskere oplever de svedige håndflader og heftig hjertebanken som kan være forbundet med et tandlægebesøg. Den faglige betegnelse for tandlægeskræk er odontofobi.

Den onde spiral

Tandlægeskræk er kendetegnet ved en form for ond cirkel. Den kan starte i det små. Du synes måske det er lidt ubehageligt at komme til tandlægen. Du hører måske historier om andres ubehagelige oplevelser eller måske kommer du selv ud for noget, der præger dig så meget, at du udskyder dit næste tandlægebesøg igen og igen for til sidst blot at blive væk.

Ved ikke at få efterset dine tænder regelmæssigt, får små tandproblemer lov til at vokse sig store i fred og ro. Kun når de er blevet alvorlige og smertefulde tvinger de dig til tandlægen. På det tidspunkt er der så desværre også en risiko for, at din tandlægefrygt kan blive bekræftet. Da det derfor ofte kan være nødvendigt med en stor omfangsrig behandling, i stedet for en lille undersøgelse, hvor problemet kunne tages i opløbet.

Den større behandling kan igen holde dig væk fra tandlægestolen – og dermed er du inde i en form for ond cirkel, hvor problemerne blot tager til i styrke og omfang.

Flov over dårlige tænder

Tandlægeskræk har også et andet negativt aspekt hos mennesker, der undgår tandlægen for alt i verden. De kan nemlig være lige så flove over at lide af tandlægeskræk, som de er over deres dårlige tænder. Nogle mennesker er så flove over deres udseende, at de helt undlader at smile i andres nærvær, hvilket igen kan give selvværdsproblemer på længere sigt.

Har man ikke været til tandlæge gennem længere tid, bliver der også opbygget en angst for at høre tandlægens dom efter en undersøgelse.

Angsten for de dårlige nyheder forstærker og forværrer derfor den onde spiral, hvis den ikke brydes.

Kan vi fjerne din tandlægeskræk?

Ja, der er gode chancer for at vi kan mindske eller helt fjerne din frygt for at komme til tandlæge.

Vi har forudsætningen for at komme dit problem til livs, da vi både har en særlig interesse for selve fænomenet men også brænder for at lytte og dermed forstå den enkelte patients problem.

Vi mener at tryghed, indsigt og forståelse er vejen for at kunne opbygge et fortroligt samspil med dig som tandlægeskræk patient. Et grundliggende samspil, der bygger på at du er villig til at modtage hjælp, og vi er villig til at give dig den på dine præmisser og i dit tempo.

Tandlægeskræk-specialist

Her på klinikken råder vi over en sand kapacitet indenfor behandling af tandlægeskræk. Vores behandlere besidder en formidabel evne til at skabe tryghed ved hjælp af samtale og empati.

Er du interesseret i en indledende samtale med os, er du altid velkommen til at kontakte os. Der er rigtig gode chancer for, at vi også kan hjælpe dig af med din tandlægeskræk.

Kom af med din tandlægeskræk

Den første - men også største - hindring ved tandlægeskræk er naturligvis at kontakte en tandlæge. Det er et stort og vigtigt skridt for dig. Det er vi helt klar over. Derfor anbefaler vi dig at oplyse os om din tandlægeskræk før du kommer, så vi allerede fra første færd kan tage højde for problemet og hjælpe dig bedst mulig, så du bliver mere afslappet.

Behandling af tandlægeskræk

Det er vigtigt for os at behandling sker i det tempo, du er tryg ved. Derfor er fremgangsmåden i behandling af tandlægeskræk forskellig fra patient til patient. Når du første gang besøger vores klinik i Lyngby er det ofte sådan, at vi tager en stille og rolig indledende snak med dig uden at undersøge dine tænder. Under samtalen kan du se tandlægen og klinikken an, og vi lytter til dine problemer, eventuelle ønsker og besvarer alle de spørgsmål du har. Fortæl hvad du er bange for og hvorfor – så har vi den bedste mulighed for at hjælpe dig.

Information er vigtig. Du skal vide hvilke tandproblemer du har. Hvilke der bør laves først, hvilke der kan vente og naturligvis hvad det koster. Alle disse informationer gennemgår vi sammen med dig i en plan, som vi kalder en behandlingsplan. Vi begynder ingen behandlinger før vi er nået frem til en behandlingsplan, du kan acceptere.

Når vi kommer til selve behandlingsforløbet kan du naturligvis komme med dine egne ønsker og ændringer.

Tandlægeskræk – trin for trin

Erkendelse.

Erkend overfor dig selv, at du er bange for at komme til tandlæge, og oplys det til os allerede første gang du kontakter os. Når du herefter besøger os på Tandlæge Helle Brandt i Lyngby, så fortæl om din nervøsitet og frygt - og hvad der ligger til grund for netop din tandlægeskræk. Husk at der er rigtig mange, som lider af det samme som dig, så der er absolut ingen grund til at være flov eller skjule problemet. Afstem dine ønsker og forventninger med os. Både til det at gå til tandlæge og til selve behandlingen, så du altid kan føle dig så tryg som mulig hos os.

Redskaber

Før eller under dine besøg kan musik måske hjælpe dig med at slappe af. Tag evt. en ipod eller anden MP3 afspiller med dine favoritnumre. Det kan også være du får glæde af at lave nogle simple afspændingsøvelser.

Sig til hvis du under behandlingen vil bede om ekstra bedøvelse, vil kigge med i spejlet, have tørret svedige hænder eller andet. Vi er der for at hjælpe dig fra du kommer til du går.

Action

Vi ved det kun alt for godt. Det første skridt er det sværeste, men tag det alligevel. Ring til os eller skriv via hjemmesiden du nu befinder dig på.

Stol på, at vi vil gøre vores bedste for, at du får den bedst tænkelige oplevelse og ikke det skræk scenarie, du måske forestiller dig ved at komme til en tandlæge. Vi arbejder nemlig dagligt på, at skabe tryghed for vores mange patienter, der enten har haft eller stadig lider af tandlægeskræk.

Eremitageparken 363, st. B    /    2800 Lyngby    /    Tlf.: 45 87 10 20   /    E-mail: klinik@hellebrandt.dk    /    CVR: 29000441