Hvorfor snorker mennesker?
Man snorker på grund af, at musklerne i halsen slapper af, hvilket giver mindre plads i svælget og forårsager de generende snorkelyde. At snorke er ikke sundt. Det er faktisk et faresignal fra kroppen, der fortæller, at lungerne ikke får nok ilt.
Snorken forringer søvnkvaliteten, stresser kroppen og kan være et symptom på søvnapnø. At snorke er imidlertid et udbredt fænomen – faktisk er det ca. 40 % af alle mænd og 30 % af alle kvinder, som snorker.
Hold op med at snorke
Der er flere behandlingsmetoder der kan anvendes med henblik på, at stoppe snorken. Man kan blive opereret for problemet, men vil du gerne undgå et kirurgisk indgreb, er en snorkeskinne et hurtigt og nemt tilgængeligt alternativ.
Snorkeskinne og brugen af den
En snorkeskinne er en ganske lille skinne, som bliver specialfremstillet til den enkelte patient, der lider af at snorke.
Det er en meget enkelt løsning som ikke giver dig ubehag. Snorkeskinnen sørger for bedre plads i mund og svælg så vejrtrækningen kan foregå uden snorken. Det foregår ved, at den holder underkæben en anelse længere fremme end normalt, således at der skabes friere luftveje ned til lungerne.
Du indsætter skinnen når du går i seng og sover herefter med den natten igennem. Det føles ikke ubehageligt og bliver hurtigt til en vane.
Vores snorkeskinne hedder en OSS skinne
Den snorkeskinne vi tilbyder, hedder en OSS skinne. Vi fremstiller den skræddersyet til dig ved at tage aftryk af dine tænder her på klinikken, og herefter får den specialfremstillet på et professionelt dentallaboratorium.
Selve snorkeskinnen er udviklet i et samarbejde imellem flere tandlæger, Tandlægeskolen og Odense Universitetshospital.
Hvad er søvnapnø
Hos 30-50 % er snorken også et symptom på søvnapnø, som er en alvorlig medicinsk tilstand.
Ved søvnapnø forekommer der afbrydelser i vejrtrækningen under søvnen, hvilket resulterer i en dårlig søvnkvalitet. Lider man af søvnapnø, sover man ofte meget uroligt, kan svede meget under søvnen og opleve, at man ofte skal på toilettet i løbet af natten. Resultatet bliver tit, at man starter dagen med hovedpine, træthed, manglende energi. Gennem dagen kan søvnapnø også resultere i at man er mere irritabel i dagtimerne.
I mere alvorlige tilfælde af søvnapnø kan der opstå risiko for højt blodtryk, forhøjet kolesterol og andre sygdomme, der kan lede til sukkersyge (diabetes type 2).